Vedtægter
Foreningens navn:
BombayFly.
Stiftet:
Den 15. december 2007 af Molle Lykkehjul og Lusk.
Hjemsted:
Randers.
Klubbens lov:
§ 1. Bestyrelsen har magten.
§ 2. Mong kan på ingen måde nogensinde blive valgt ind i bestyrelsen.
Klubbens struktur:
BombayFly har siden stiftelsen, lagt vægt på at fremme fluefiskeri, humor, venskaber og røverhistorier. Disse vigtige faktorer
skal spille en rolle, i alt hvad klubben foretager sig.
Der må på ingen måde i fremtiden blive arbejdet hen imod seriøse og strenge vedtægter.
Lov & vedtægter:
Kan kun ændres på den årlige generalforsamling.
Medlemskab:
Et nyt medlem kan kun blive optaget i klubben med godkendelse fra samtlige bestyrelsesmedlemmer der på dagen, ikke må have en
højere promille, end at de selv kan stå oprejst.
Kun fluefiskere kan blive optaget.
Der er fastsat et max antal medlemmer på 40.
For at bevare sit medlemskab, skal der minimum deltages på én tur årligt.
Ikke-medlemmer:
Det er tilladt at medbringe gæster på ture, så længe de ikke optager pladsen fra et andet medlem.
(1) Gæster må ikke lugte af pølsemix.
(2) Gæster må ikke være iklædt latex tøj.
(3) Gæster skal som minimum, kunne fremskaffe ét telefonnummer på en studine i familien.
Ekskludering:
Kun bestyrelsen kan ekskludere et medlem. Bestyrelsen har en fortrydningsret på 14 dage.
Kontingent:
Kontingentet er fastsat til 300,- årligt. Beløbet indbetales den 15. januar og løber et år frem.
Er kontingentet ikke indbetalt senest den 15. januar, vil der blive pålagt 50,- i rykkergebyr.
Er de 350,- ikke overført senest den 1. februar, får man 20 piskeslag og en tåhyler af klubbens kassere.
Bombay Flasken:
Der vil imellem deltagerne på hver officiel klubtur blive trukken lod om en flaske Bombay Sapphire.
Bestyrelsen:
Bestyrelsen består af følgende fem poster. Formand. Næsten formand. Næsten suppleant til næsten formanden. Kassere. Vicevært.
Alle bestyrelsesmedlemmer er årligt på valg til generalforsamlingen.
Generalforsamling:
Generalforsamling vil finde sted hvert år i november måned.
Dagsordenen er følgende:
Valg af dirigent (vi skåler).
Beretning fra bestyrelsen (vi kaster med inventaret).
Valg af formand. Valg af næsten formanden. Valg af næsten suppleant til næsten formanden. Valg af Kassere. Valg af Vicevært.
Skriftlige indkommende forslag.
Bordet rundt.
Eventuelt. Efterfulgt af tankeløst drukspil til tidlig morgen.
Opløsning:
Hvis klubben opløses skal alt fælles indkøbt udstyr brændes, og asken strøes ud over det bredeste sted på Gudenåen i Randers kommune.
Der skal tillige affyres tre salver af romerlys (de store ulovlige røde der sælges ud af bagdøren i Sadolin efter lukketid) ud over
vandet, til minde om at en storhedsæra der er forbi. Som afslutning på opløsningsceremonien nedsvælges 7 liter gravøl i et hug ved
stambordet på Café Smagløs. Resterende tømrermænd samt overskud på klubkontoen vil gå til Randers Sportsfiskerklub.
|